Værd at vide
I Nr. Løgum har vi en særlig flot natur med Vongshøj, som det højeste punkt, og med den gamle Nr. Løgum Kirke.
I Ellum har vi et forsamlingshus og en BMX-bane. Erhvervslivet bærer præg af iværksættere og håndværkere.
Nørre Løgum og Ellum er et godt sted at bo med flot natur. Der kommer mange unge folk til, som vedligeholder og renoverer den lokale bygningsmasse. Børnefamilierne bruger børnegården og idrætscenteret. Der er blot to km til den nærmeste skole og butiksliv.
Fællesrådet skaber et stærkt fællesskab omkring de aktiviteter, der foregår i området. Rådet er også et bindeled mellem sognet og kommunen og arbejder med projekter, der er til gavn for alle. Det kan være forslag om forskønnelse af byen, nye aktivitetssteder m.m. Menighedslokalerne bruges ofte til fællesspisning, juniorklub eller tirsdagscafé.
Arrangementer, der afholdes i året løb, er sognefest, cykelture med cykelklubben, affaldsindsamling, traktortræk, traktorringridning, fastelavnsfest, babysalmesang og pizzagudstjenester.
Fakta om Ellum-Løgumgaarde
Historie og særkende
Det unikke ved området er at alle foreninger for 25 år siden slog sig sammen om et fællesråd, på den måde blev de to sogn Nr. Løgum og Ellum samlet.
Demografi
Antal indbyggere i lokalområdet er 1410.
Geografi
Vi mødes i Nr. Løgum Menigheds lokaler, Ellum Forsamlingshus og Fiskerhuset. Ellers mødes vi udendørs på bl.a. sportspladsen, Æ Sprøjthus, N.L.S.s mark ved Centralskolen eller kirkepladsen.
Forenings- og fritidsliv
Af foreninger i området er Nr. Løgum Missionsforening, KFUM-Spejderne, Ellum Rideklub, Jagtforening, Ungdoms- og Idrætsforening, Forsamlingshus, Nr. Løgum gruppe, Nr. Løgum Efterløns- og pensionistforening, Nr. Løgum Sogneforening og Lokalrådet, Løgum Børnegård og Løgumgård Cykelforening.