Statistikken omfatter både sammenligning af den kommunale drift i forhold til andre kommuner (benchmarking), udviklingen i det omkringliggende samfund samt prognoser for den fremtidige befolkningsudvikling.
Læs mere om
Der findes flere hjemmesider, hvor det er muligt at sammenligne nøgletal kommunerne imellem. Som eksempel kan nævnes:
Indenrigsministeriets nøgletal
Når man sammenligner nøgletal, er dog vigtigt, at være opmærksom på, at kommunerne har vidt forskellige vilkår at drive deres virksomhed på. F.eks. vil kommuner med mange arbejdsløse have større udgifter til jobcentrene og derigennem administrationsområdet. Ligeledes er der stordriftsfordele, som betyder, at større bykommuner har lavere udgifter pr. indbygger end landkommuner med spredt bosætning eller små ø-kommuner.
Derfor skal man ved sammenligning af nøgletal være opmærksom på, hvilke kommuner man sammenligner.
Denne problematik tager ECO-nøgletal delvist højde for ved samle kommuner der tilnærmelsesvis ligner hinanden.
I forbindelse med budget 2020 er der foretaget en budgetanalyse på administrationsområdet.
Der findes flere forskellige hjemmesider og publikationer, hvor man kan følge udviklingen i Tønder Kommune på forskellige parametre, f.eks. antal indbyggere, arbejdspladser, flyttemønster mv.
Blandt andet udgiver Region Syddanmark hvert år publikationen KONTUR, for alle kommuner i regionen, hvori der kan findes mange brugbare og overskuelige statistikker.
Danmarks Statistik har en kæmpe database med statistik for alt lige fra befolkningsudvikling og -prognose over løn og indkomst til nationalregnskab.
Tønder Kommune har i samarbejde med COWI udarbejdet en befolkningsprognose, hvor den historiske udvikling samt den forventede udvikling frem til 2035 kan følges, både på overordnet kommuneniveau samt fordelt på alder og distriktsniveau.
Detailhandelsanalyse for Tønder Kommune
En undersøgelse af Tønder-borgernes syn på egen sundhed, tryghed og tillid, arbejde og fritid viser, at to-tredjedele er meget tilfredse med livet. Undersøgelsen fra Region Syddanmark viser også, at tøndringerne er glade for familieliv, sociale relationer og arbejdsliv.
Mange af de unge i Sønderjylland tager en videregående uddannelse. En stor del af de uddannelsessøgende vælger at flytte uden for landsdelen for at gennemføre deres uddannelse, og kun en tredjedel vender tilbage efter afsluttet uddannelse.
Er det muligt at få flere af de unge til at vende tilbage? Det ser Region Syddanmark på i analysen Relationer til Sønderjylland.