Vi søger løbende nye plejefamilier i Tønder Kommune
Har I lyst til at være plejefamilie eller aflastningsfamilie i Tønder Kommune? Kan I tilbyde et barn en opvækst i et omsorgsmiljø, der sikrer nære og stabile voksenrelationer? Så skulle I overveje at blive plejefamilie.
Der findes tre typer af plejefamilier
- Plejefamilier er kendetegnet ved at være en almindelig familie, der har overskud til og ønske om at være plejefamilie for et eller flere børn
- Aflastningsfamilier er plejefamilier, der ikke har børn i fuldtidspleje, men for eksempel har børn i pleje hver anden weekend
- Netværksfamilier har en særlig relation til barnet, for eksempel familie eller netværk.
Hvis I er interesserede i at blive plejefamilie og høre mere om, hvad det indebærer, kan I rette henvendelse til Socialtilsyn Syd på deres hjemmeside, hvor der blandt andet er ansøgningsskema og øvrige oplysninger.