Bliv social- og sundhedsassistent
Har du lyst til at arbejde med sygepleje, omsorg og sundhed?
Som social- og sundhedsassistent er det din opgave at hjælpe og vejlede mennesker, der er syge eller svækkede og derfor har brug for professionel pleje og omsorg.
De mennesker, du kommer til at møde i dit arbejde, kan være unge eller ældre, syge eller handicappede. De har brug for sygepleje, hjælp og vejledning til at blive raske og klare sig selv.
Fakta om uddannelsen
- Uddannelsen tager ca. 2 år og 10 måneder.
- Uddannelses veksler mellem skole og praktik. Skoledelen foregår på Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa.
Krav til optagelse/ansættelse
- Bestået Grundforløb 2 inden ansættelse, med retning mod social- og sundhedsuddannelse eller en gennemført social- og sundhedshjælperuddannelse.
- Hvis du er over 25 år, skal du have foretaget en RKV (realkompetencevurdering)
Job og karriere
Som autoriseret social- og sundhedsassistent kan du arbejde i hjemmeplejen, på plejecentre, handicapområdet, sygehuse og indenfor det psykiatriske område.
Du har mulighed for at læse videre på de mellemlange videregående uddannelser inden for de sundhedsfaglige områder.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om uddannelsen på SOSU-Syd's hjemmeside, og lønforhold på FOA’s hjemmeside.