Elev i Tønder Kommune
I Tønder Kommune har vi elevpladser/uddannelsesaftaler indenfor mange forskellige erhvervsuddannelser og vi har et godt samarbejde med alle uddannelsesinstitutioner.
Erhvervsuddannelserne har som overordnet formål, at du gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer, så du kan udføre arbejdet indenfor de omtalte fag.
Du skal gennem uddannelserne udvikle erhvervsfaglige kompetencer med henblik på at varetage jobfunktioner i et arbejdsliv, hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat læring er et vilkår.
Vi tilbyder elevpladser som
- Social- og sundhedsassistent
- Social- og sundhedshjælper
- Pædagogisk assistent
- Tandklinikassistent
- Ernæringsassistent
- Kontorelev i offentlig administration
- IT Supporter
Bliver du elev hos os, tilbyder vi
- muligheden for at blive en del af en spændende og dynamisk arbejdsdag
- individuelt tilrettelagte elevplaner
- samtaler og opfølgning under hele uddannelsesforløbet
- engagerede praktikvejledere og gode læringsmiljøer
- tæt samarbejde mellem skole og praktik
- konkret og relevant erhvervserfaring
Er du interesseret?
Elevstillingerne bliver slået op på toender.dk/job
Det er vigtigt, at din ansøgning er udfyldt korrekt og at det nødvendige dokumentationsmateriale er vedlagt. Hvis du er i tvivl om dette, kan du henvende dig til de nævnte kontaktpersoner for uddannelserne.
Hvis du har spørgsmål til elevstillinger generelt i Tønder Kommune, er du altid velkommen til at skrive til uddannelses- og udviklingskonsulent Birgit Rasmussen på birras@toender.dk eller uddannelseskonsulent Sonja Warberg på sosw@toender.dk
Du kan læse mere om uddannelserne på UddannelsesGuiden.