Dagsordener og referater

15. marts 2020: Tønder Kommune har tidligere udmeldt, at de politiske udvalgsmøder er suspenderet de næste to uger, med henblik på at mindske spredning af corona-smitte.

Der er nu fundet en måde, hvorpå udvalgsmøder kan afvikles, så Sundhedsstyrelsens anbefalinger overholdes.  

De politiske udvalgsmøder vil derfor blive afholdt som planlagt, men i overensstemmelse med Statsministerens og sundhedsmyndighedernes anvisning til forebyggelse af corona-smitte. 

Første udvalgsmøde bliver Økonomiudvalgsmødet på onsdag den 18. marts 2020. Mødedagsordenen bliver publiceret på Tønder Kommunes hjemmeside mandag den 16.marts 2020.

Kommunalbestyrelsens møder sendes direkte og kan ses her (i perioden med corona-restriktioner sendes Kommualbestyrelsen møde ikke via Kommune-TV, men streames på Tønder Kommunes Facebookside og lægges efterfølgende på hjemmesiden)

Udgangspunktet i Tønder Kommune er mest mulig åbenhed i forvaltningen og transparens i de sager, vi har til politisk behandling. Det vil sige at som udgangspunkt er alle punkter til politisk behandling åbne, men der er undtagelser. 

Hvis et dagsordenspunkt er lukket, skyldes det ét af disse forhold

  • Bedømmelse af personlige forhold
  • Overslag og tilbud vedr. bygningsarbejder og leverancer
  • Sager med oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold
  • Sager med oplysninger om virksomheders drifts- eller forretningsforhold o.lign., hvis hemmeligholdelsen af oplysningerne er af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden.
  • Sager hvor personers, virksomheders eller det offentliges forhandlingssituation vil blive forringet, såfremt oplysningerne i sagen blev offentliggjort.
​​​​​​​
Siden er opdateret:
15.03.2020