Brevstemme

Hvis du er forhindret i at møde op på valgstedet på selve valgdagen, kan du i stedet brevstemme både til folketingsvalget og valget til Europa-Parlamentet.

Hvis du ønsker at brevstemme, skal du henvende dig personligt i Borgerservice inden for normal åbningstid. Husk at medbringe gyldig legitimation. Se åbningstiderne i Borgerservice

Du skal ikke nødvendigvis brevstemme i din egen kommune. Som borger i Danmark kan du brevstemme i en hvilken som helst kommune i landet.


Valget til Europa-Parlamentet

Siden mandag den 15. april har du kunnet brevstemme til Europa-Parlamentsvalget. Sidste frist for at brevstemme til EU-valget er torsdag den 23. maj.

Brevstemme hjemme

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på valgstedet eller i Borgerservice, kan du brevstemme i dit eget hjem. Det kræver en ansøgning til kommunen. Fristen for at søge om at stemme hjemme til EU-valget var tirsdag den 14. maj.

Brevafstemning i hjemmet til EU-valget finder sted den 20. og 21. maj.


Folketingsvalget

Du har kunnet brevstemme til folketingsvalget siden onsdag den 15. maj. Sidste frist for at brevstemme til folketingsvalget er lørdag den 1. juni. For at brevstemme skal du som nævnt henvende dig i Borgerservice i den normale åbningstid. Husk legitimation.

Lørdagsåbent

Bemærk, at Borgerservice har lukket Kristi Himmelfartsdag, torsdag den 30. maj, og dagen efter helligdagen, fredag den 31. maj. 

Til gengæld har Borgerservice i Tønder og Løgumkloster ekstraordinært åbent for brevstemmeafgivning til folketingsvalget lørdag den 25. maj kl. 10-12. Derudover har Borgerservice på Tønder Rådhus ekstraordinært åbent for brevstemmeafgivning til folketingsvalget lørdag den 1. juni kl. 9.00-16.00.

Brevstemme hjemme

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på valgstedet eller i Borgerservice, kan du brevstemme i dit eget hjem. Det skal du søge om hos kommunen. Du kan søge online via selvbetjeningslinket øverst. Det skal du bruge NemID til. Du kan også bestille et ansøgningsskema i Borgersservice på tlf. 74 92 91 73 eller mail ash@torender.dk, eller du kan downloade skemaet her

Hvis du ønsker at brevstemme hjemme til folketingsvalget, skal vi have din ansøgning senest fredag den 24. maj kl. 18.

Brevafstemning i hjemmet til folketingsvalget finder sted den 28. og 29. maj. Når vi har modtaget og behandlet din ansøgning, får du mere præcis besked om, hvornår du kan stemme hjemme. 

Se åbningstiderne i Borgerservice her

Siden er opdateret:
21.05.2019