Frivillig Fredag

Den sidste fredag i september hvert år er Danmarks nationale frivillighedsdag

Den er for dig, der bruger din fritid til at skabe et fællesskab med andre, enten indenfor sport, kultur, lokalråd, politik eller andet frivilligt arbejde.

Tønder Kommune vil gerne sige TAK for indsatsen til alle frivillige og invitere til et festligt arrangement i Markshallen i Højer fredag den 25. september 2020 kl. 17 – 21.

Det er her, I får anerkendelse for jeres arbejde, og hvor I kan slappe af og nyde det i godt selskab med andre frivillige – på tværs af flere forskellige interesser og områder.

Til frivillig fredag kåres "Årets Forening" også.

Program for aftenen

  • 17.00 Velkomst ved borgmester Henrik Frandsen
  • 17.15 Frivilligsangen
  • 17.20 Idræt – Fritid – Kultur – Verdens sundeste og sjoveste medicin. Et stærkt foredrag om livskvalitet ved foredragsholder Johnny Sort, der med humor og alvor sætter fokus på muligheder fremfor begrænsninger.
  • 18.10 Middag og kaffe
  • 19.20 Monolog ved Ole Caspersen
  • 19.35 Uddeling af prisen ”Årets Forening 2020”
  • 20.05 Musisk underholdning ved det seks mands store orkester Heartlands. Orkestret spiller mange stilarter blandt andet folkepop, americana, country, keltisk folk.
  • 20.55 Tak for i aften

> Meld dig til Frivillig Fredag her

Husk tilmelding senest den 9. september 2020

Du kan få hjælp til tilmeldingen hos Morten Schau Andersen på e-mail mosa3@toender.dk eller på tlf. 74 92 98 21.

Tilmeldingen er bindende. Ved fravær er prisen 100 kr., hvis pladsen ikke overdrages til en anden frivillig.

Der er plads til 250 gæster og derfor foregår tilmeldingen efter ”først til mølle”, dog max 10 deltagere pr. forening.

Arrangørerne er repræsentanter fra Folkeoplysningsudvalget, Frivillighedsrådet, Kulturelt Forum, Landdistrikts- og Bosætningsudvalget, Frivilligcenter Tønder og Tønder Kommune.

Glæd dig til Frivillig Fredag! Vi ser frem til at møde dig. 
 

Siden er opdateret:
08.07.2020