Bevæg dig for livet

Vil du gerne være mere aktiv?

Der sker noget, når vi bevæger os. Humøret stiger. Stressen falder. Vi får mere overskud. Både til os selv og dem omkring os.

Bevæg dig for livet hjælper dig med at finde det, der bevæger dig.

Her på siden kan du finde forskellige aktiviteter, som sker i dit nærområde eller en lokal forening, som tilbyder en spændende aktivitet.

Støtte til projekter og initiativer

For at yde økonomisk støtte til projekter og initiativer, som kan være med til at gøre os mere motionsaktive, er der oprettet to eksterne puljer.

Bevæg Dig For Livet Puljen

Alle foreninger i Tønder Kommune, selvorganiserede grupper i kommunen, private aktører og aktører inden for frivilligt socialt arbejde i Tønder Kommune kan søge tilskud fra Bevæg Dig For Livet Puljen. 

Fra 2019 til og med 2021 er der hvert år afsat 250.000 kr. til puljen. Der kan søges midler fra puljen hele året.

Udviklingspuljen for haller og multihaller

Selvejende haller og multihaller i Tønder Kommune kan søge tilskud fra Udviklingspuljen til aktiviteter, udviklingsarbejde og nye initiativer rettet mod bl.a. udsatte børnefamilier, skilsmissebørn og deres forældre samt borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Der er afsat 300.000 kr. om året til Udviklingspuljen fra 2019 til og med 2021. Der kan søges tilskud hele året.

 

Siden er opdateret:
05.10.2019