Tønder Kommune er underlagt udbudsloven, der sætter rammen for, hvordan offentlige ordregivere skal købe ind. Kontraktens forventede værdi er afgørende for, hvordan en opgave skal udbydes, da udbudsloven fastsætter beløbsgrænser for, hvornår en kontrakt er udbudspligtig og hvilke regler og procedure en offentlig kontrakt er omfattet af.
Gældende tærskelværdier for 2024 og 2025
Bygge- og anlægsarbejder
Staten, regioner og kommune
- ≥ 41.212.688 kr. EU-udbud Udbudslovens afsnit II Delydelser: 7.441.00 kr.
- ≥ 3.000.000 kr.< 41.212.688 kr. Tilbudsloven Offentlig / begrænset licitation
- ≥ 300.000 kr.< 3.000.000 kr. Tilbudsloven Underhåndsbud, offentlig eller begrænset licitation
- < 300.000 kr. (klar grænse- overskridende interesse) Gennemføres med passende grad af offentlighed
Varer og tjenesteydelser
Regioner, kommuner, offentligretlige organer
- ≥ 1.644.638 kr. EU-udbud Udbudslovens afsnit II Delydelser: 595.344 kr.
- ≥ 500.000 kr.< 1.644.638 kr. (klar grænse- overskrid- ende interesse) Udbudslovens afsnit IV (annonceringspligt)
- ≥ 500.000 kr.< 1.644.638 kr. Udbudslovens afsnit V (markedsmæssige vilkår)
- < 500.000 kr. (klar grænse- overskridende interesse) Udbudslovens afsnit IV (annonceringspligt)
Light-ydelser
Staten, regioner, kommune, offentligretlige organer
- ≥ 5.581.350 kr. EU-udbud Udbudslovens afsnit III (light-regimet)
- ≥ 500.000 kr.< 5.581.350 kr. (klar grænse- overskrid- ende interesse) Udbudslovens afsnit IV (annonceringspligt)
- ≥ 500.000 kr.< 5.581.350 kr. Udbudslovens afsnit V (markedsmæssige vilkår)
- < 500.000 kr. (klar grænse- overskridende interesse) Udbudslovens afsnit IV (annonceringspligt)
GPA-aftalen
Tærskelværdierne tager hensyn til GPA-aftalen om offentlige indkøb, som er indarbejdet i EU's udbudsdirektiver. På de områder, der er omfattet af GPA-aftalen, fastsættes direktivernes tærskelværdier som modværdien i EURO af en tærskelværdi udtrykt i SDR (Special Drawing Rights), som derefter omregnes til nationale valutaer. På områder, der ikke er omfattet af GPA-aftalen, fastsættes direktivernes tærskelværdier i EURO.
Yderligere principper for konkurrenceudsættelse
Køb under tærskelværdier
Ved vare- og tjenesteydelseskontrakter/enkeltstående indkøb mellem 100.000 kr. og 500.000 kr. indhentes tilbud fra mindst to leverandører/tilbudsgivere. Ved køb over 500.000 skal Udbud & Indkøb involveres for fastlæggelse af udbudsprocedure.
Social ansvarlighed
I alle udbud stilles der relevante krav og forudsætninger om, at leverandøren og dennes underleverandør overholder konventioner tiltrådt af Danmark, herunder følgende grundlæggende ILO konventioner:
- Intet tvangsarbejde (ILO nr. 29 og 105)
- Ingen diskrimination i ansættelsen (ILO nr.100 og 111)
- Ret til mindstealder for adgang til beskæftigelse samt forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde (ILO nr. 138 og 182)
- Organisationsfrihed og ret til kollektive forhandlinger (ILO nr. 87, 98 og 135), inden for rammerne af lovgivningen.
- Sikkert og sundt arbejdsmiljø (ILO nr. 155.
- Arbejdsklausuler i offentlige kontrakter /ILO nr. 94 – anvendes ved udbud af tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, samt øvrige kontrakter, hvor det vurderes hensigtsmæssigt.
Anvendes arbejdsklausuler skal det sikres, at lovgivningen, herunder EU-retten, overholdes. Der må derfor ikke stilles et generelt krav om, at private leverandører, der skal udføre opgaver for kommunen, skal have indgået en dansk overenskomst. Dette er i strid med principperne om ligebehandling i dansk forvaltningsret, EU-udbudsreglerne og på EU-traktatsniveau.
Tønder Kommune udbyder primært bygge- og anlægsopgaver i fag- og delentrepriser, med undtagelse af vejområdet, hvor der udbydes i hovedentrepriser. I forbindelse med hoved-, fag- og delentrepriser på bygge- og anlægskontrakter samt tjenesteydelseskontrakter, vil Tønder Kommune konkret vurdere, om der skal indgå arbejdsklausuler i konkurrenceudsættelsen ved relevante udbud, når følgende kriterier er opfyldt
- Kontraktværdien er på mindst 5 mio. kr. og
- Kontrakten har en varighed på mindst 4 mdr.
Den konkrete vurdering vil blandt andet tage afsæt i hver enkelt opgaves karakter, omfang og konkurren- ceudsættelsesdesign, samt om anvendelsen vurderes relevant og proportionel.
Sociale klausuler i bygge- og anlægskontrakter samt tjenesteydelseskontrakter
Tønder Kommune stiller krav om sociale klausuler i forhold til anvendelse af personer under oplæring ved kontraktens gennemførelse. Personer under oplæring kan være lærlinge, elever, praktikanter eller anden form for oplæring. Kravet gælder for visse bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter og følger kravene angivet i udbudslovens § 176, hvor kontrakten skal have en varighed på minimum 6 måneder i offentlige bygge- og anlægsprojekter og overstige tærskelværdien i udbudsloven. For tjenesteydelser skal kontrakten have en varighed på minimum 6 måneder og en kontraktværdi på minimum 5 mio. kr.
Kravet skal være knyttet til kontraktens genstand og i overensstemmelse med principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet. Kravet må ikke føre til diskrimination af virksomheder fra lande med andre oplæringssystemer end i Danmark.
For bygge- og anlægskontrakter under tærskelværdien følges tilbudslovens § 7, hvor kontrakten skal have en varighed på minimum 6 måneder fra kon- traktunderskrivelse til levering og en kontraktværdi på minimum 5 mio. kr.
Pligten om anvendelse af personer under oplæring gælder heller ikke, hvis det udgør en sikkerhedsrisiko, ikke er egnet til at gennemføre kontrakten, eller hvis det strider mod anden lovgivning.