Vielse

Fra den 1. januar 2019 gælder nye regler, når man ønsker at blive gift i Danmark. 

Familieretshuset og kommunerne deler prøvelsen af ægteskabsbetingelserne mellem sig.  

Kommunen behandler din sag, hvis du og din partner

  • er dansk eller nordisk statsborger(e)
  • har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark
  • har ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne.

Familieretshuset står for prøvelsen, når det gælder par, hvor den ene eller begge parter er udenlandske statsborgere. 

Det efterfølgende gælder for de sager, som kommunen behandler.

  • For at blive gift skal I begge være fyldt 18 år.
  • Uanset om I skal giftes på rådhuset, i en kirke eller i udlandet, skal I I søge om det ved at udfylde en ægteskabserklæring fra den kommune, som I begge eller den ene af jer bor i. 
  • Når vi har modtaget ægteskabserklæringen undersøger vi, om I opfylder betingelserne for at blive gift med hinanden. Hvis I skal vies uden for kommunen, i en kirke eller i et godkendt trossamfund, sender vi prøvelsesattesten til begges E-Boks (hvis det er muligt) - eller pr. post Prøvelsesattesten skal I aflevere til vielsesmyndigheden. Attesten er gyldig i fire måneder, efter at den er blevet udstedt.
  • Ægteskabserklæringen skal udfyldes digitalt. Hvis I får problemer, mens I udfylder ægteskabserklæringen, kan I ringe til hotline på 70 20 40 21, søndag–torsdag kl. 15-21. 

I skal bruge NemID når I skal udfylde ægteskabserklæringen, og det er bedst at bruge en computer og ikke smartsphones og lignende.

Siden er opdateret:
15.08.2019