Motion

Motion eller fysisk aktivitet er vigtigt for din sundhed, da det kan være med til at forebygge en lang række sygdomme. Fysisk aktivitet kan både være sport og fritidsaktiviteter, hvor du får pulsen op, men det kan også være en gåtur med hunden, transport på cykel til og fra skole og arbejde eller dagligdags gøremål som rengøring og havearbejde.

Anbefalinger
Sundhedsstyrelsen har givet en række anbefalinger for fysisk aktivitet:
Børn og unge anbefales at bevæge sig med moderat intensitet minimum 60 minutter dagligt og minimum tre gange om ugen skal aktiviteten være med høj intensitet i mindst 30 minutter.

Voksne anbefales at bevæge sig 30 minutter dagligt med moderat intensitet, og minimum to gange om ugen med høj intensitet a’ mindst 20 minutters varighed.

Naturen som motionscenter
I Tønder Kommune er der mange muligheder for gratis motion og bevægelse ude i naturen: 

  • I Møgeltønder og Bredebro finder du udendørs fitnessredskaber
  • I Tønder finder du Tønderstierne, der alle udgår fra torvet og har forskellig længde. Undervejs kan du scanne QR-koder og lære om naturen undervejs
  • I Bredebro er der anlagt Kløverstier

Se kort over stier og muligheder for aktiviteter i naturen.

Læs mere

Vejer du for meget?

Siden er opdateret:
19.03.2019