Tønder bryder med social isolation

I Tønder Kommune vil vi skabe en by, hvor alle har muligheder for meningsfulde fællesskaber med andre. Vi vil bryde med social isolation.

Kommunen er med Pleje og Omsorg i spidsen gået med i netværket ”Bryd Isolation”, der består af 10 små og mellemstore Europæiske kommuner, der sigter mod at adressere det stigende problem med social isolation.

Projektet søger at styrke bånd på tværs af generationer, fremme mangfoldighed og forbedre sammenhængskraft ved at fokusere på borgerdeltagelse.

Ved hjælp af en fælles URBACT-fremgangsmåde vil vi frem mod december 2025 udvikle vores lokale strategi og handleplan mod social isolation.

Definition af Social Isolation i projektet

”Social isolation er en situation, hvor en person lider af en vedvarende mangel på sociale relationer, både i kvantitet og kvalitet.”

De syv fokusområder i netværket

  1. Vi skal udvikle metoder til at identificere mennesker, der er socialt isolerede 
  2. Vi skal være bedre til tidlig opsporing af personer i risiko for social isolation (screening/risikofaktorer og -profiler)
  3. Vi skal udvikle konkrete redskaber og tiltag, der kan hjælpe dem, der allerede er isolerede
  4. Vi skal forbedre og mangfoldiggøre eksisterende løsninger til mennesker med forhøjet risiko for social isolation, så processen (Den Onde Cirkel) bremses/stoppes
  5. Vi skal skabe opmærksomhed om social isolation. Øge viden om hvordan man genkender social isolation, og hvilke konsekvenser tilstanden fører med sig
  6. Udvikle lokale løsninger på samfundsniveau ved at etablere partnerskaber på tværs af kommunale afdelinger og med andre lokale interessenter, især civile organisationer
  7. Vi skal styrke en fælles kultur omkring problemet, med gensidig opmærksomhed, involvering og omsorg.

Målet

Målet er en samlet handleplan mod social isolation. En handleplan der er integreret i vores lokale samfund, i vores civile og offentlige strukturer og som bygger på løsninger, vi tror på og har set fungere i større eller mindre skala. Vigtigst er det, at handleplanen er meningsfuld for mennesker, der oplever at stå uden for fællesskabet eller som ikke har de sociale relationer, de har brug for.

Det europæriske netværk

Se video om netværket

Kontakt

Pia Øllgaard Olsen Sundhedskonsulent

Projektmedarbejder og ULG koordinator

Telefon 21 46 07 41
Line Thomsen Sundhedskonsulent

Projektmedarbejder og ULG koordinator

Telefon 21 43 35 16