Gården blev erhvervet af Hans og Hansigne Lorenzen i 1920.

Stuehuset indeholder i stueetagens sydside 6 stuer på række. "Æ pissel", der traditionelt findes i enhver vesteregnsgård, er møbleret med sønderjyske 1700-tals kister, skabe og andet møblement. Desuden er der udsmykket med fajancer fra Holland og England.

I stuerne er ophængt portrætter blandt andet af Hans og Hansigne Lorenzen, og der er møbleret i Christian den 8. stil. Du kan se kniplestue og almestue. Kniplestuen fungerede som skolestue for knipleelever, der var optaget på et af Cathrine Lorenzens kniplekurser. Stuen benyttes som udstillingslokale for legatets kniplingssamling.

Almuestuen gengiver et originalt miljø fra Rømø med alkover, bilæggerovn, slagbænk m.v. Siden 1971 har Lorenzen-gården i Ballum været åben for offentligheden hvert år i juli måned.

Fakta

Hans og Hansigne Lorenzens Gård
Nørrevej 29
Bådsbøl - Ballum
6261 Bredebro
Tlf. 74 71 61 11

Åbningstider:

Juli - forhør nærmere