Studerende i Tønder Kommune

  • Administration
  • Ergoterapeut
  • Fysioterapeut
  • Lærer
  • Pædagog
  • Socialrådgiver
  • Sygeplejerske

I Tønder Kommune har vi studerende fra mange forskellige professionsbacheloruddannelser og lange videregående uddannelser. Vi samarbejder med de uddannelsesinstitutioner, hvor de studerende kommer fra.

Vi tilbyder vores studerende

  • muligheden for at blive en del af en spændende og dynamisk arbejdsdag
  • rammerne for at opnå unikke og værdifulde kompetencer
  • konkret og relevant erhvervserfaring.

Hvis du har spørgsmål til praktikophold i Tønder Kommune, er du altid velkommen til at skrive til uddannelses- og udviklingskonsulent Birgit Rasmussen på birras@toender.dk

Du kan læse mere om uddannelserne på UddannelsesGuidens hjemmeside.

Økonomi

Langt de fleste praktikker som studerende er ulønnet. Du er berettiget til SU under din praktikperiode.

Vi tilbyder samarbejde indenfor følgende uddannelser:

  • Administrationsbachelor-studerende
  • Ergoterapeutstuderende
  • Fysioterapeutstuderende
  • Lærerstuderende
  • Pædagogstuderende
  • Socialrådgiverstuderende
  • Studerende i Ernæring og Sundhed
  • Sygeplejerskestuderende

Lange videregående uddannelser i Tønder Kommune

Studiepraktik

Indholdet i en studiepraktikstilling afhænger af den enkelte afdelings opgaver og af din faglighed. Det drejer sig typisk om en større opgave og en række mindre ad hoc opgaver, for eksempel

  • Administrative opgaver med fagligt indhold, eksempelvis indenfor analyse, udvikling, økonomi, jura, miljø eller lignende
  • Bistå eller assistere i forhold til andre medarbejderes opgaver
  • Forberede materiale og præsentationer
  • Diverse ad hoc opgaver og projektopgaver

Det praktiske

Den overordnede ramme for en studiepraktikstilling er:

  • Det er et krav, at du er studieaktiv
  • Studiepraktikken løber over et semester, det vil sige  fire - seks måneder (vi er fleksible, så det passer med dig og dit studie)
  • Du arbejder typisk 25-30 timer om ugen
  • Studiepraktikken er som udgangspunkt ulønnet
  • Din studiepraktik skal være fagligt relevant for både dig og Tønder Kommune
  • Du får tilknyttet en vejleder i Tønder Kommune
  • Vi stiller computer og arbejdsplads til rådighed
  • Vi er gerne behjælpelige med at finde en bolig.

Har du spørgsmål?

Hvis du er interesseret i en studiepraktikstilling i Tønder Kommune kan du kontakte uddannelses- og udviklingskonsulent Birgit Rasmussen på birras@toender.dk

Studiejob

I Tønder Kommune værdsætter vi den viden og kreativitet, vores studentermedhjælpere bidrager med i arbejdet rundt omkring i kommunens forvaltninger. En studentermedhjælper skaber stor værdi ved at sætte nye perspektiver på eksisterende praksisser og problemstillinger. Derfor er det vores ambition, at flere studerende fra de videregående uddannelser skal ansættes i studiejob i Tønder Kommune.

En studentermedhjælperstilling giver dig mulighed for i praksis at arbejde med nogle af de problemstillinger, du normalt beskæftiger dig med på studiet. Vi stræber efter, at det arbejde, du udfører, minder om de arbejdsopgaver, færdige kandidater beskæftiger sig med. Du bør dog også være klar på at påtage dig ad hoc opgaver og administrativt arbejde og dermed hjælpe med at løfte de daglige arbejdsopgaver i samarbejde med dine kolleger på arbejdspladsen.

Billede sat ind

Det praktiske

Vi ved, at dit studie er dit primære fokus, og derfor er en studentermedhjælperstilling tilrettelagt sådan, at du både har tid til at studere og arbejde. Arbejdstiden vil typisk være fordelt over et par dage i løbet af en arbejdsuge. Der tages hensyn til tidspressede perioder, f.eks. eksamenstid.

Som studentermedhjælper i Tønder Kommune får du løn i henhold til gældende aflønning for kommunalt ansatte studenter.

Har du spørgsmål?

Hvis du er interesseret i et studiejob i Tønder Kommune kan du kontakte uddannelses- og udviklingskonsulent Birgit Rasmussen på birras@toender.dk

Opgavesamarbejde

Koblingen mellem teori og praksis er et vigtigt element i en lang videregående uddannelse. De akademiske teorier bliver langt mere brugbare, hvis de bruges i virkelige cases fra erhvervslivet. Derfor tilbyder Tønder Kommune flere former for opgavesamarbejder i løbet af din tid som studerende.

Fortæl os om dine planer for opgavens indhold, og så prøver vi at hjælpe dig videre med at få etableret et samarbejde. Eksempler på opgavesamarbejde:

  • Bachelorprojekt
  • Speciale
  • Erhvervs Ph.d.

Det praktiske

Alt afhængig af hvilket opgavesamarbejde det drejer sig om, vil vi sammen aftale rammerne for løn- og arbejdsvilkår.

Har du spørgsmål?
Hvis du er interesseret i et opgavesamarbejde med Tønder Kommune kan du kontakte uddannelses- og udviklingskonsulent Birgit Rasmussen på birras@toender.dk