Kongen af Tøndermarsken

Den omfattende jordfordeling af statens jorde i Tøndermarsken er hovedsagligt blevet udført af én mand. Hans navn er Lausten.

Egentlig hedder han Hans, men det navn brød hans mor sig ikke om, så han er altid blevet kaldt ved sit mellemnavn Lausten. Det er også det navn, der dukker op igen og igen, når man vil høre om det store jordfordelingsarbejde, der er ved at være slut i Tøndermarsken.
Jordfordeling er nemlig i høj grad et enmandsjob, og med mere end 100 jordfordelinger bag sig, er der ingen i Danmark med mere erfaring på området end Lausten.

Derfor var han også det oplagte valg, da den daværende fødevareminister i 2012 besluttede at sætte gang i en af de hidtil største jordfordelinger og samle statens jorde i Tøndermarsken.

Det var Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (som dengang hed NaturErhvervstyrelsen) der stod for opgaven, men det var Lausten, der kom til at udføre den.

- Det lå lige som i kortene. Jeg er nestor i jordfordeling og har arbejdet i styrelsens afdeling i Tønder i 17 år, forklarer Lausten, som havde visse betingelser for at påtage sig opgaven:

- Jeg ville have lov til at passe mig selv og gøre det på min måde. Og jeg ville ikke rende rundt med en bærbar computer. Jeg er 69 år, så det gider jeg ikke sætte mig ind i. Jeg har en sekretær, der tager sig af mine mails, og resten har jeg i hovedet.

Lausten er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at bliver en god jordfordeler:

- Enten kan du lave jordfordeling, eller også kan du ikke. Det er et spørgsmål om rutiner og kreativitet. Man skal kunne se løsninger og idéer, vide hvornår man er på vej ud af en blind vej og være god til puslespil, så man kan få alle bytterne til at passe. Og så skal man først og fremmest være god til at snakke med vidt forskellige mennesker.
Jordfordelingen i Tønder endte med at omfatte mellem 160-170 aftaler, hvilket ifølge Lausten er ”Voldsomt mange”. Men hvordan starter man overhovedet, når man står med et kludetæppe af jordstykker, der tilhører op til 400 ejere, og skal forvandle en del af det til et stort, sammenhængende areal?

For Lausten startede arbejdet med et halvt års køreture ud i marsken for at lære området at kende helt til bunds og pejle sig ind på, hvilket område det var bedst at gå ombord i.  
Tøndermarsken består af 8 såkaldte koge (inddigede marskområder), og før jordfordelingen gik i gang lå statens arealer spredt ud over alle kogene. Lausten fik dog hurtigt kig på et areal i Rudbøl Kog i området mellem Vidåen og diget og i Gl. Frederikskog i den nordlige ende op mod diget.

- Her kunne jeg se, at der kunne laves et samlet kerneområde. Der er jo ikke noget ved at samle jorden, hvis der er pletter på kortet, smiler Lausten, der hurtigt kom til at opfatte området som sit eget.

- Den slags ejerfornemmelser er man simpelt hen nødt til at have, hvis man skal holde gejsten oppe over så mange måneder og år. Så lige nu, inden de mange aftaler er blevet endeligt tinglyst, er det mig, der ejer det. Det er den fornemmelse, man skal have indeni, forklarer Lausten.

Herefter begyndte det lange arbejde med at kontakte ejerne og fortælle dem, hvad han havde forestillet sig.

- Her er du nødt til at afkode, hvad det er for nogle folk, du snakker med, og hvilken løsning, der vil passe bedst til dem. En kone ejer måske 5,3 hektar, så hvordan får man nu sådan et areal? Folk skal jo have det samme antal hektar, som de afgiver. Måske kan man løse det ved at slå to marker sammen og skal så spørge to andre ejere, om de er villige til at bytte. På den måde kører sagen hele tiden rundt i ens hoved, også når man er hjemme og sidder på sin egen traktor, fortæller Lausten, der ud over at være fuldmægtig i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ejer af et landbrug ved Flensborg Fjord.

Han er overbevist om, at det har stor betydning, at han har base i styrelsens afdeling i Tønder og ikke i København.

- Det ville aldrig fungere at have et jordfordelingskontor placeret i København. Det handler jo om at skabe tillid til folk og her afmonterer jeg en masse fordomme og barrierer med det samme ved at være fra området. Det gælder også alle de andre projekter, vi laver i hele landet. Adressen i Tønder er et stort plus, siger han

Ifølge Lausten har de mange folk, han har mødt i forbindelse med jordfordelingen, som udgangspunkt været venlige og positive over for statens planer om at samle sine arealer. Men samtidig har det også været noget af et detektivarbejde at finde frem til ejerne.

- Marskjorden er jo ofte gået i arv gennem flere generationer, så der er ikke mange af de nuværende ejere, der bor i Tøndermarsken, og mange havde aldrig set deres jord. På den måde har arbejdet ført mig vidt omkring til Sverige, København, Køge, Husum, Hamborg og Berlin for bare at nævne nogen af stederne, siger Lausten og tilføjer:

- Jeg har heller ikke kun handlet med jord, men også med store følelser og folks bånd til fortiden. En del af opgaven har bestået i at få de rødder gravet op og plantet et nyt sted.

- Mange af ejerne har jeg besøgt eller snakket i telefon med mange gange. Det har været en lang proces, hvor tiden også er med til at flytte noget og få folk til at se muligheder.

I løbet af de fire-fem år, som jordfordelingsarbejdet har varet, har Lausten været i kontakt med samtlige ejere, og hver eneste handel har budt på nye udfordringer. I en del tilfælde, er det endt med, at staten købte jorden frem for sat bytte med et andet jordstykke.

- I ét tilfælde døde en af ejerne undervejs, og hendes seks sønner overtog jorden. Så skulle de finde ud af, hvem der nu var bestemmende, og det låste processen et stykke tid, indtil de endte med at sælge.

- I et andet tilfælde boede ejeren i Helsingborg og var tæt på 80 år gammel. Hans søn boede i Berlin og datteren i London, og ingen af dem var interesserede i at overtage jorden, så han ville også hellere sælge end bytte, fortæller Lausten.

En hel særlig del af jordfordelingsarbejdet har handlet om jord, der er ejet af forskellige legater. Der er tale om velhavende Tønder-borgere, der for mange år siden har stiftet legater, hvor overskuddet går til forskellige formål. Man sikrede formuen ved at købe jord, og legaterne er i dag styret af Tønder Kommune, Møgeltønder Kirker og Højer Kirke.

- Vi har for eksempel et legat, der stammer helt fra 1770, mens de yngste af dem er fra omkring 1920. Den helt store opgave har været at finde jord til legaterne, så det hele gik op. Her mangler vi endnu at færdigforhandle de sidste 10-12 legater med Tønder Kommune, fortæller Lausten.

Med en så stor opgave er det alfa-omega, at tovholderen i jordfordelingsarbejdet ikke mister overblikket.

- Det gør jeg aldrig. Jeg er hammergod til at se på kort og sætte mig ind i det. Den største opgave er at kunne tænke strategisk. Hvem skal man begynde med, og hvem skal man slutte med? Og hvordan undgår man at give en mark til én, som ville være bedre at give til en anden? Man skal hele tiden have nogle attraktive lunser tilbage, så man også får de sidste med, siger Lausten, der nu kan se enden på arbejdet.

Den 1. april 2017 afsluttes jordfordelingsarbejdet for de private lodsejere. Og den 1. december er tredje og sidste fase slut, når de aftaler, der vedrører legaterne, forhåbentlig godkendes af Civilstyrelsen.

På det tidspunkt vil der være skabt et cirka 200 hektar stort, sammenhængende areal i kerneområdet samt yderligere 50 hektar i Margrethe Kog. På den måde mangler der kun cirka 40 hektar i Margrethe Kog for at hele den sydlige del af dette kog er ejet af staten.

Fra årsskiftet overgik ansvaret for jorden fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen til Naturstyrelsen. Her vil man nu se på, hvordan man inden for Tøndermarkslovens rammer kan tilrettelægge driften, så fugle- og plantelivet tilgodeses mest muligt. Det kan for eksempel ske ved at gøre området mere vådt, sætte dyrene på græs og friholde området for jagt.

Men selv om området nu er overgået til Naturstyrelsen, har Lausten stadig ejerfornemmelser for det.

- Som sagt er jeg 69, så det varer ikke så længe, før end jeg begynder at drosle ned. Min fremtid er fortid, som man siger. Men jeg tænker da, at jeg vil køre forbi engang imellem og rulle vinduet ned og kigge ud over mit værk. Hvis jeg kigger på et Danmarkskort fra år 2000 og på et fra i dag, så kan jeg se, at jeg i hvert fald har været med til at lave en masse genslyngede åer og fire-fem søer rundt omkring. Tænk sig bare det, fire-fem søer med bølger, slutter Lausten.

FAKTA OM JORDFORDELINGEN I TØNDERMARSKEN

● Jordfordelingen blev sat i gang i 2012. Det er landbrugs- og Fiskeristyrelsen
   der har stået for opgaven frem til den 1. januar 2016, hvor ejerskabet af
   arealerne blev overdraget til Naturstyrelsen.

● Jordfordelingen har bestået af tre etaper. Den første etape havde skærings-
   dag den 1. april 2015. Den anden etape har skæringsdag den 1. april 2017,
   mens den sidste etape har skæringsdag den 1. december 2017.

● I første etape deltog 31 lodsejere. I den anden etape deltog 77 lodsejere og
   i tredje og sidste etape 40 lodsejere.
 
● Samlet set er der blevet omsat for 43 mio. kroner i forbindelse med jord-
   fordelingen og omsat 514 hektar jord.

● For statens vedkommende er man endt med et cirka 200 hektar stort stykke
   jord i kerneområdet i Rudbøl Kog og Gl. Frederiks Kog samt yderligere
   cirka 50 hektar i Margrethe Kog.

Jordfordeling 2 (skæringsdag 1. april 2017)
Ha    Pris / kr. 
Salg    63,0    5.370.000
Køb    104,0    8.801.000
Netto    + 41,0    + 3.431.000
        

Jordfordeling 3 (skæringsdag 1. december 2017)
Ha    Pris / kr.
Salg    71,8    5.719.000
Køb    80,5    6.874.000
Netto    8,7    +1.155.000
        

Samlet sker der således køb af 49,7 ha for et samlet beløb af 4.586.000 kr.