Dialogmøde om fremtidens Rømø 23. januar

Vi arbejder lige nu på en udviklingsplan for Rømø. I den forbindelse vil vi rigtig gerne høre, hvad borgere og erhvervsdrivende tænker om fremtiden for øen.

Derfor inviterer vi til et dialogmøde, hvor der bliver rig lejlighed til både at diskutere og give input til udviklingsplanen.

Mødet finder sted tirsdag den 23. januar kl. 18.30-21.00 på Enjoy Resorts Rømø i Havneby.

Vi håber, at rigtig mange borgere og erhvervsdrivende har lyst til at bidrage til en spændende aften.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til: hasb7@toender.dk senest torsdag den 18. januar.

Program

Kl. 18.30 Velkomst og præsentation af allerede gennemførte analyser

Kl. 19.00 Rundbordssamtaler med udgangspunkt i fire emner:

Emne 1, bosætning:

Hvordan gør vi det endnu mere attraktivt at flytte til Rømø?
Hvorfor bor du på Rømø? Hvad gør Rømø til noget særligt?
Hvilke historier skal vi fortælle om Rømø? Og til hvem?

Emne 2, turisme:

Hvilke turister skal vi satse på fremover?
Hvilken rolle spiller øens beboere i turismearbejdet?
Hvordan tiltrækker vi flere turister? Og vil vi det?

Emne 3, infrastruktur

Hvordan ser fremtidens vej- og stisystem ud på Rømø?
Hvad mangler vi?
Hvad har vi nok af?

Emne 4, erhverv:

Hvordan tiltrækker vi nye virksomheder?
Hvilke typer virksomheder skal vi satse på?
Hvad har vi at tilbyde potentielle iværksættere?

Kl. 20.00 Pause

Kl. 20.15 Opsamling fra rundbordssamtalerne

Kl. 20.50 De næste skridt i arbejdet med udviklingsplanen

Kl. 21.00 Tak for i aften

Vi ses den 23. januar.