Campingplads og vandrehjem udbudt til salg

Tønder Campingplads og Tønder Vandrehjem er nu udbudt til salg til en samlet mindstepris på 6,5 mio. kr.

Campingpladsen og vandrehjemmet er i dag en del af Tønder Sport- og Fritidscenter, men i december 2017 besluttede Kommunalbestyrelsen at skille campingpladsen, herunder autocamperpladsen og vandrehjemmet fra og sælge enhederne i offentligt udbud med projekt. Det betyder, at interesserede købere skal beskrive, hvordan de vil udvikle campingpladsen og vandrehjemmet.

Formålet med salget er netop at skabe bedre muligheder for udvikling med en privat ejer.

Interesserede købere kan bestille udbudsmateriale hos ejendomsmæglerfirmaet EDC Vesterholm i Tønder, tlf. 74 72 61 88, e-mail: hasc@edc.dk. Tilbudsfristen er mandag den 11. juni kl. 12.

Læs mere om udbuddet her