Indsatsområderne

Byomdannelse i Højer og Højer Byfond
Byomdannelse og fysisk opgradering af Højer ved at styrke Højers kulturmiljø, så det fremstår i høj kvalitet med bevaringsværdige og fredede bygninger. Indsatserne omfatter støtte til restaureringer gennem en byfond, pladsdannelse m.m.

Der etableres en byfond, der med tilknyttede midlertidige funktioner som f.eks. fælles værksted og materialedepot understøtter byens fællesskaber på tværs af generationer og samtidig skaber et varigt ejerskab til byens bygningskulturelle værdier og incitamenter for den enkelte bygningsejer til at bidrage til at løfte det samlede kulturmiljø.

Ved at definere Torvet i Højer som det naturlige afsæt for ture og oplevelse i Tøndermarsken med tilknyttede turmuligheder og oplevelsesruter etableres Højer som ”porten til Tøndermarsken” med tilhørende servicefaciliteter.

I den historiske bymidte, der er præget af tomme bygninger og forretninger, etableres byrum, der understøtter og synliggør byens fællesskaber på tværs af generationer, herunder byens mere end 350 unge, der opholder sig på byens efterskoler, højskole eller bor i byen.

Klimatilpasning med merværdi
Udvikling af en ny generation af klimatilpasninger omkring Vidåen, der samtidig styrker de rekreative værdier og naturgrundlaget.

Som følge af klimaændringer og forhøjet vandstand kan behovet for klimatilpasning ikke længere opfyldes ved etablering og forhøjelse af diger. Ved at sikre håndtering af overfladevand i byerne og opbygning af reservoirkapacitet langs Vidåen kombineres klimatilpasning og styrkelse af rekreative, naturmæssige og byrumsmæssige kvaliteter.

Idet de forventede klimaændringer vil øge hyppigheden af ekstreme vandstande i tilknytning til Vidå-systemet er formålet er at skabe reservoirkapacitet til opmagasinering og forsinkelse af afstrømning for at imødekomme oversvømmelsesrisiko.

Reservoirkapaciteten skal skabes nedstrøms og opstrøms Tønder by og i et samarbejde med danske og tyske nabokommuner.

Tønder Midtbys gamle bykerne er et udsat område i forhold til Vidå-systemet og fungerer som et stort afvandingsområde for Vidåen, og på den måde påvirkes bykernen negativt med de klimamæssige ændringer.

Målet er derfor, at søge at tilbageholde så meget overfaldevand som muligt, samtidig med at der skabes synergi med det bygningskulturelle byrum i Tønder og skabes nye byrum til udvikling.

Ruter og stier
Landsskabsudvikling ved at styrke adgangen til naturen og oplevelsespunkter gennem ruter, skiltning mv. Med afsæt i Højer etableres desuden ruter af varierende længde i Tøndermarsken, der giver mulighed for en temabaseret oplevelse af området ud mod Vadehavet, f.eks. i form af ”sort sol” ture, østerssafari, kajaksejlads mm. Cykel- og vandreruter vil synliggøre forbindelserne mellem Højer, Møgeltønder og Tønder.

Erhverv og turisme
Destinationsudvikling gennem en styrket turismeindsats organiseret i en dedikeret destination management organisation (DMO), et øget samspil mellem turismebranchens aktører, styrkelse af værdikæder, branding og fælles kvalitetsløft i service og værtskab. Formålet er at styrke turismen – blandt andet med fokus på fødevarebranchen og andre brancher, der kan styrke turismeudviklingen.

Siden er opdateret:
13.09.2016