Vindmøller (FAQ)

Bortfald af forslag til Kommuneplantillæg nr. 12-001, temaplan for vindmøller

Kommunalbestyrelsen har besluttet:

  • at arbejdet med temaplanen droppes
  • at der i stedet arbejdes med planlægning for to konkrete områder, nemlig de i temaplanen benævnte områder 2 og 42, idet der for disse to områder har været begrænset modstand mod opstilling af vindmøller, og da der i områderne i forvejen er eller planlægges for vindmøller
  • at opstilling af møller i de to områder skal følge retningslinjerne fra temaplanen vedr. minimum antal, højde, udseende m.v.
  • at der politisk lægges stor vægt på lokalt medejerskab og opbakning, hvorfor projekterne forventes tilpasset disse ønsker
  • at projekterne, efter endt idéhøring, skal godkendes politisk før VVM redegørelse, lokalplanlægning og kommuneplantillæg igangsættes
  • at sundhedsundersøgelsens resultater tages i betragtning og indgår i den samlede vurdering

Se referat fra Kommunalbestyrelsesmødet den 30. april 2015

Spørgsmål og svar om vindmøller

VE-ordninger

Hvad er VE-ordningerne?
Der er 4 ordninger, garantifonden, grøn ordning, køberetsordning, værditabsordning

Hvem administrerer de 4 VE-ordninger?
Det gør Energinetdk. De Fire Vindmølleordninger

Hvad er garantifonden?
Garantifonden giver Vindmøllelav/initiativgruppe mulighed for at søge garantier til nye aktiviteter som er nødvendige led i en forundersøgelse om etablering af nye vindmøller.

Hvad er grøn ordning?
Når der opstilles nye vindmøller i kommunen har kommunen mulighed for at søge tilskud til initiativer som kommer de lokale borgere til gavn.

Hvad indeholder køberetsordningen?
Køberetsordningen giver mulighed for at købe ejerandele i et kommende vindmølleprojekt.
Køberetsordningen forpligtet opstiller af nye vindmøller til at udbyde min. 20% af projektet til lokale borgere.

Hvad giver værditabsordningen mulighed for?
Værditabsordningen giver mulighed for at anmelde krav om værditab på ejendommen, hvis der opstilles vindmøller i nærheden.

Støj

Kan lavfrekvent støj medføre "akustisk betingede vibrationssygdomme"?
En lille gruppe portugisiske forskere fremsatte i 1999 en hypotese om, at længerevarende udsættelse for kraftig (> 90 dB) lavfrekvent støj kan medføre "akustisk betingede vibrationssygdomme". Denne hypotese har ikke kunnet bekræftes af flere efterfølgende uafhængige epidemiologiske undersøgelser, herunder sammenligning mellem eksponerede og ikke eksponerede grupper, og hypotesen er derfor ikke blevet accepteret i det internationale medicinske og videnskabelige samfund. Den portugisiske forskergruppe har ikke publiceret artikler om hypotesen i videnskabelige tidsskrifter siden 2007.

Det bemærkes at støjgrænsen for lavfrekvent støj fra vindmøller er 20 dB, altså en langt svagere lydstyrke end den lydstyrke for lavfrekvent støj som hypotesen blev fremsat for, og som de efterfølgende epidemiologiske undersøgelser har kontrolleret for.

Læs Sundhedsministerens uddybende svar til Folketingets Sundhedsudvalg om spørgsmålet.

Er støjen fra vindmøller mere eller mindre restriktivt reguleret end støj fra industrivirksomheder?
Støjgrænser for virksomheder og for vindmøller kan ikke sammenlignes direkte, da der er tale om to forskellige reguleringsformer, men Miljøstyrelsen vurderer dog støjgrænserne for vindmøller som mere restriktive end støjgrænserne for virksomheder.

Støjgrænserne for vindmøller er bindende og angiver det maksimale beregnede støjniveau, som man må udsættes for, mens støjgrænserne for virksomheder er vejledende og angiver støjniveauet som den beregnede middelværdi over et længere tidsrum (8 timer om dagen, 1 time om aftenen og ½ time om natten).
Støjen fra virksomheder må derfor godt være højere end støjgrænsernes talværdi noget af tiden, når "blot" middelværdien ikke overskrider støjgrænserne, mens vindmøllerne altid skal overholde støjgrænserne.

Det vurderes at en vindmølles maksimale støjbidrag forekommer ca. 10 % af tiden (afhængig af placeringen), når vindhastigheden er på 8 m/s eller derover i 10 meters højde over terræn. Talværdierne (dB) for de to typer støjgrænser er derfor ikke direkte sammenlignelige. Endvidere beregnes støjen for virksomheder kun for hver enkelt virksomhed, mens støjen fra vindmøller beregnes som den samlede støj fra alle vindmøller i et område, herunder nærliggende nabovindmøllegrupper, samt medvind til beregningspunktet ved naboen fra alle vindmøller samtidig.

Læs Miljøministerens svar til Folketingets Sundhedsudvalg og Miljøudvalg om støjgrænser for virksomheder og vindmøller, samt Miljøstyrelsens regler for støj fra hhv. virksomheder og vindmøller:

Hvorfor beregnes støjudbredelsen i stedet for at måle støjen hos naboerne?
Man måler vindmøllens støjbidrag tæt ved vindmøllen for at fastlægge vindmøllens kildestøjstyrke så præcist som muligt. På større afstand, ved fx en nabo, vil baggrundsstøjen forstyrre en måling af vindmøllens støjniveau, som på denne afstand er meget lavere, og det vil derfor være forbundet med for stor usikkerhed at fastlægge vindmøllens selvstændige støjbidrag. I stedet beregner man, hvor meget støjen aftager som en funktion af den afstand der er til vindmøllen. Beregningen forudsætter, at der altid er medvind, og at støjkildestyrken er målt ved de vindhastigheder, hvor vindmøllen støjer mest.
Det er et generelt princip for alle støjgrænser, herunder for trafikstøj og virksomhedsstøj, at støjen måles tæt på støjkilden, og støjudbredelsen herefter beregnes, hvilket der kun er få undtagelser til.
Læs Miljøministerens svar til Folketingets Miljøudvalg, samt videnblad om støj:

Hvorfor gælder støjgrænsen kun ved en vindhastighed på 6 og 8 m/s og hvad med andre vindhastigheder?
Der gælder ikke støjgrænser ved andre vindhastigheder, da støjen fra vindmøller ved vindhastigheder under 6 m/s generelt er svagere end ved 6 m/s, og støjen i intervallet mellem 6 og 8 m/s ikke er højere end ved 8 m/s. For de største vindmøller, der aktuelt opstilles, opnås den nominelle effekt ved vindhastigheder, der ikke er meget højere end 8 m/s, så støjen ved højere vindhastigheder end 8 m/s kun øges lidt.
I en undersøgelse fra 2014 viser støjmålinger ved vindhastigheder på mellem 5 og 9 m/s endda, at støjkurven knækker ved ca. 7 m/s, så kildestøjen herefter er konstant eller svagt aftagende ved højere vindhastigheder. Det skyldes, at selvom vindhastigheden er højere, har vindmøllen nået sit maksimale driftsniveau. Ved højere vindhastigheder må vingernes areal mod vinden således reduceres for at undgå at presset på vindmøllen forbliver stabilt og ikke bliver for stort, da vindmøllen ikke kan øge sit driftsniveau yderligere.
Læs Miljøministerens svar til Folketinget Sundheds- og Forebyggelsesudvalg:

Energipolitiske spørgsmål

Hvorfor stiller man ikke vindmøllerne op på havet i stedet for på land?
Der skal både stilles vindmøller op på havet og på land. Grunden til, at man også ønsker at opstille vindmøller på land er, at det er billigere at producere el med landvindmøller sammenlignet med havvindmøller.

Investeringsomkostningerne for landvind er opgjort til 9,3 mio. kr. pr MW, og investeringsomkostningerne
for havvind er opgjort til 17,1 mio. kr. pr. MW.

Indregnes forskelle i vindressourcen og driftsomkostninger, er omkostningerne pr. produceret kWh for vindmøllernes samlede forventede levetid opgjort til hhv. 30 øre for landvindmøller og 41 øre for havvindmøller. Disse omkostninger medtager dog kun direkte anlægs- og driftsomkostninger. Afkast til investorer, risikopræmie m.v. er ikke indregnet. Beregningen vil desuden variere alt efter, hvor god vindressourcen er på de placeringer, man sammenligner.

Endelig kan man se på udgifterne til samfundet ved at sammenligne det tilskud, som vindmøllerne får gennem PSO-støtten. Havvindmøller støttes således, at summen af markedsprisen og PSO-støtten er lig med 90 øre / kWh, mens landvindmøller støttes, så nye vindmøller modtager et fast pristillæg på 25 øre / kWh underlagt et loft på 58 øre / KWh (inklusiv markedsprisen).

I juli 2014 er der udført opdaterede beregninger baseret på nye data vedr. omkostninger for hav- og landvindmøller som viser at udgiften er hhv. 30 øre/kWh for landvindmøller og 60 øre/kWh for havvindmøller, altså større forskel end angivet i beregningen fra marts måned. De nye beregninger er tilsvarende lavet for vindmøllernes produktion i den samlede levetid. Læs mere om bl.a. beregningsforudsætningerne i nedenstående links.

Se svar fra Energi-, Klima og Bygningsministeren til Folketingets Klima, Energi og Bygningsudvalg, samt videnblad i nedenstående link.

Helbredsundersøgelse

Hvorfor har man sat helbredsundersøgelsen i gang?
I de senere år er bekymringer om støj fra vindmøller opstået i debatten om vindmøller, fordi nogle mennesker oplever støjgener og er bekymrede for, om støjen har negative helbredseffekter.
Der foreligger imidlertid ikke nogen videnskabelige undersøgelser, der viser, at støj fra vindmøller har negative helbredseffekter. Det er forventningen, at en grundig undersøgelse kan imødegå disse bekymringer.

Den lange tradition med vindmøller i Danmark og de omfattende data for befolkningens sygdomsforhold, vi har i Danmark, giver en enestående mulighed for at bruge registerdata og dermed opnå valide, uvildige resultater.

Hvad vil man undersøge?
Det er besluttet ud over at undersøge sammenhængen til hjerte-kar-lidelser, at undersøgelsen også skal belyse, om der er sammenhæng mellem vindmøllestøj og henholdsvis depression, højt blodtryk, søvnforstyrrelser, diabetes og fødselsvægt.

Hvorfor anbefaler staten, at kommunerne kan fortsætte planlægningen for vindmøller, uden at afvente helbredundersøgelsens resultater?
Helbredsundersøgelsen er sat i værk, for at imødekomme den bekymring som mange borgere har for, om støjen har negative helbredseffekter. Den sundhedsfaglige viden om støj og vindmøller giver imidlertid ikke anledning til en bekymring om, at vindmøllestøj risikerer at medføre en helbredsmæssig risiko, og forventningen er derfor, at en grundig undersøgelse kan imødegå disse bekymringer. På den baggrund anbefaler Miljøministeren og Klima- Energi og Bygningsministeren, at kommunerne fortsætter planlægningen for og opsætningen af vindmøller uden at afvente undersøgelsens resultater.

Læs brevet til landets borgmestre, samt Miljøministerens svar til Folketingets Miljøudvalg om brevet i nedenstående link:

Hvem udfører undersøgelsen?
Et forskerteam i Kræftens Bekæmpelse står for undersøgelsen.

Hvem finansierer undersøgelsen?
Undersøgelsen finansieres af Klima,- Energi- og Bygningsministeriet, Miljøministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Ministerierne deltager ikke i udførslen af undersøgelsen på nogen måde, men tager udelukkende stilling til finansiering og igangsætning.

Hvor langt er undersøgelsen kommet?
Første del af undersøgelser er i gang og anden del er nu igangsat.

Hvornår forventes undersøgelsen at være færdig?
Da undersøgelsen er udvidet med en supplerende del, forventes den samlede undersøgelse at kunne gennemføres på 3 år, dvs. i 2017.

Hvor kan jeg finde yderlige oplysninger om helbredsundersøgelsen?
Sundhedsministeren har givet et udførligt svar til Folketingets Sundhedsudvalg, som kan læses i nedenstående links:

Relevante links

Vindinfo, statslig information om vindmøller

Energinet.dk (VE-ordninger)

 

Siden er opdateret:
21.06.2016