Vådområdeprojekter

Vådområdeprojekter er støttet af:

Hvorfor vådområder?

Der etableres kvælstof-vådområder mange steder i Danmark i disse år. Formålet er at skabe et bedre vandmiljø. Mange af vores kystområder lider nemlig under for mange næringsstoffer. Det forringer levevilkårene for dyre- og plantelivet, og kan de værste steder medføre iltsvind, som slår det meste liv ihjel.

Nye vådområder i Tønder Kommune fjerner næringsstoffer fra vandet inden det når ud til vadehavet. Det sker, når man hæver vandstanden i ådalene, og vandet får lov at løbe ud over engene. Herved aflejres materiale og næringsstoffer på engene, og samtidig skabes ideelle forhold for en bestemt slags bakterier. Disse bakterier omdanner vandets nitrat til luftformigt kvælstof, som er en naturlig del af atmosfæren. Alle vådområder gennemføres på basis af frivillig medvirken fra lodsejerne og med fuld kompensation for værditab på arealerne. 

Igangværende projekter

Arnå st. 6.100-10.600

Tønder Kommune undersøger med tilskud fra vådområdeordningen muligheden for at etablere et kvælstofvådområde på en strækning af Arnå. I samarbejde med lodsejerne undersøges muligheden for at genslynge åen og skabe et permanent vådområde i Arnå-dalen. Projektet er på ca. 93 hektar, forundersøgelsen forventes afsluttet i de første måneder af 2018. Projektet gennemføres kun, hvis alle lodsejere vil være med.

Rejsby Å og Kanal – forundersøgelse af vådområdeprojekt

Tønder Kommune undersøger med tilskud fra kvælstof - og fosfor vådområdeordningen muligheden for at etablere et vådområde på en strækning af Rejsby Å og Kanal. I samarbejde med lodsejerne undersøges muligheden for at skabe et permanent vådområde. Undersøgelsesområdet i projektet er på ca. 99 hektar, forundersøgelsen har vist at der er mulighed for at etablere et vådområde på ca. 37 ha. Forundersøgelsen forventes afsluttet i de første måneder af 2018. Projektet gennemføres kun, hvis alle lodsejere vil være med.

Mere information om vådområdeprojekter finder du på miljøstyrelsens hjemmeside under vandprojekter

eller kontakt miljømedarbejder i Tønder Kommune Simon B. Petersen – sbp2@toender.dk

Siden er opdateret:
15.01.2018