Klimatilpasning

Udvinding af klæg, klimatilpasninger af åer og klimaudviklingsplaner for de fem større byer, er bare nogen af Tønder Kommunes tiltag

Historisk har udviklingen i Tønder Kommune naturligt taget højde for de klimatiske forhold. Tidligere har vi bygget gårde på værfter i de lave områder. Vi har sikret bebyggelse og land ved at bygge diger (af klæg) og sluser i takt med den klimatiske udvikling, men forudsætningerne vil ændre sig. Klimaforandringer betyder mere regn, mere vind, højere temperaturer, vandstandsstigninger og flere ekstremvejrhændelser.

Kommunalbestyrelsen har derfor vedtaget Tønder Kommunes klimatilpasningsplan ud fra den overordnede målsætning:

Tønder Kommune skal være robust overfor fremtidige klimaforandringer, derfor skal forventede klimaændringer medtages i planlægning og udviklingsplaner fremover.

Tønder Kommunes Klimatilpasningsplan kan findes i Planportalen.

Siden er opdateret:
27.06.2016