Uddannelse og vejledning

Uddannelse og vejledning

Når du er ledig og modtager ydelser fra det offentlige, handler det om job og den direkte vej dertil. Sommetider er opkvalificering den rigtige vej til job og der er forskellige muligheder for at få støtte til dette.

Jobcenteret kan give dig råd og vejledning om jobmuligheder, jobskifte, kurser og uddannelse.​​​​​​

Seks ugers jobrettet uddannelse

Hvis du er ledig og modtager dagpenge fra en a-kasse, kan du have ret til uddannelse i sam-menlagt seks uger. Målgruppen for ordningen er:

•    ufaglærte
•    erhvervsuddannede
•    erhvervsuddannede som samtidig har en kort videregående uddannelse

Det er din a-kasse, som afgør, om du er i målgruppen for at kunne bruge de 6 ugers jobrettet uddannelse. 

Kurserne skal tages indenfor den første del af din dagpengeperiode. Er du under 25 år, skal de bruges inden 6 måneder og er du over 25 år, så er det inden 9 måneders ledighed.

De uddannelser, du kan vælge mellem, findes på positivlisten på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside. Når du har valgt et kursus, kan du klikke videre til oplysninger om kurset og til information om aktuelle kursusdatoer og kursussteder. Du kan vælge ét kursus eller ét forløb fra listen.

Find positivlisten her

Det aktuelle udbud af AMU-kurser kan også du finde på efteruddannelse.dk

Jobcenteret kan rådgive dig om hvilke kurser, der bedst forbedrer dine jobmuligheder.

Kurset betales af jobcenteret, og du kan søge tilskud til befordring i a-kassen.

Den Regionale Positivliste

Der er oprettet regionale uddannelsespuljer, som målrettes korte, erhvervsrettede uddannel-sesforløb. Det sker særligt inden for fagområder, hvor der forventes, at blive skabt nye jobs inden for de kommende seks måneder. Det betyder, at der er afsat midler til, at jobcenteret fleksibelt kan tilbyde alle dagpengemod-tagere – uanset uddannelsesbaggrund – korte jobrettede uddannelsesforløb, hvis uddannelserne fremgår af de regionale positivlister, som opdateres hvert kvartal. Før du kan starte, skal du kontakte jobcenteret for endelig godkendelse og her fremlægge din individuelle plan med dit uddannelsesønske. Find den Regionale Positivliste

Voksenlærling

Som voksenlærling kan du få løn som ufaglært i stedet for den almindelige elevløn, mens du er i lære. Det kan være en god vej ud af ledighed.

Allerede efter to måneders ledighed kan ufaglærte påbegynde i en uddannelsesaftale med voksenløn. Har du allerede en uddannelse, er voksenlære først en mulighed efter et års ledighed.

Som ledig er der frit valg mellem alle erhvervsuddannelser. Udfordringen er at finde en lære-plads. På praktikpladsen.dk kan du finde ledige lære-pladser, og du har adgang til en oversigt over godkendte praktiksteder og over tidspunkter for hvornår eksisterende aftaler løber ud.

Åben vejledning

Åben Vejledning, tilbydes tirsdag i lige uger fra kl. 13-15 og afholdes på Campus Tønder. Her har du mulighed for at få en snak med en vejleder, der kan guide dig i forhold til uddannelses-/efteruddannelsesmuligheder.

OBS: Åben Vejledning holder ferielukket i uge 7, påsken, 28 – 30, 42 og imellem jul og nytår.

Du kan også få adgang til programmet Jobspor, hvor du kan lave din egen jobprofil, blive mere skarp på, hvad du kan og efterfølgende få ideer til, hvor du kan finde jobbet eller uddannelsen for dig. Du kan få adgangskode og password i jobcenteret.

På nettet findes en del muligheder for afklaring, der kan hjælpe dig på vej: 

  • Mit jobkompas er målrettet det ufaglærte område.
  • Jobkompasset viser vej til uddannelse på forskellige niveauer, alt efter hvilken beskæftigelse du peger på i kompasset.
  • Du kan også få vejledning om kurser og efteruddannelse på VEU-Center Syd, læs mere på VEU-Center Syd 

Som ledig kan der være mulighed for at tage voksen- og efteruddannelse. Du kan forberede dig til din samtale med din sagsbehandler om dette ved at læse om mulighederne på jobnet.

 

Siden er opdateret:
03.12.2016